Oplevelser i alvor og sjov
”Vi startede 2C change for at gøre en forskel. For at skabe et sted med plads til det enkelte menneske og med rammer til at udvikle sig. Og frem for alt for at skabe en arbejdsplads, hvor det var sjovt at være”, beretter Tove R. Pilgaard, der er konsulent i og medstifter af 2C change.
”Jeg er fuldt på omdrejningshøjde med, at det efterhånden er noget, alle virksomheder siger, men jeg føler mig mindst lige så meget på omdrejningshøjde med, at de sjældent formår at sætte handling bag deres ord. Vi kom selv fra arbejdspladser, hvor man primært fokuserede på bundlinjen og ikke tænkte meget på medarbejdernes trivsel”.
”Det gør vi hos 2C change”.
”Vi har fra starten været indstillede på at gøre tingene så enkelt som muligt, så det ikke blev tyngende regelsæt og regulativer, der holdt os nede, men at vi derimod fik råde- og albuerum til selv at træffe de beslutninger, som var væsentlige for os og de projekter, vi udførte hos og for vores kunder”.
”Det har gjort os til en organisation af motiverede, engagerede mennesker, som søger de fælles oplevelser”.
Nærhed og god stemning
”De fælles oplevelser handler hos 2C change om nærhed – hvad enten det er i en social eller faglig sammenhæng. Der er tale om oplevelser, som hænger fast, og som resulterer i historier, vi er fælles om, og som dermed skaber vores særegne firmakultur”.
”De mange sociale oplevelser kan både være i forbindelse med et projekt hos en kunde, hvor vi sidder en række konsulenter sammen, som fagligt sparrer med hinanden i løbet af en lang arbejdsdag – og samtidig finder tid og lyst til at mødes efter arbejde. Vi er et konsulenthus, hvor der er en god stemning, fordi vi har et afslappet forhold til hinanden og rent faktisk gider hinanden”.
”Samtidig har vi fra dag ét været indstillet på at inddrage vores respektive familier i det fællesskab, vi har på arbejdet, fordi vi gerne vil have, at de kender firmaet og forstår, hvorfor vi brænder for det. Ægtefæller og kærester er f.eks. altid med til julefrokosten – ligesom børnene er inviteret med på vores årlige familiedag. Det bliver derigennem åbenlyst for alle, at der her er tale om en arbejdsplads, der giver oplevelser lidt udover det sædvanlige”.
”Men når det så er sagt, så må jeg også erkende, at vi er forkælede med den gode omgangstone og stemning i 2C change. Jeg spekulerer f.eks. aldrig rigtigt over vores værdier, fordi de er jo indbegrebet af mig og dermed ikke til debat. Og det er netop dét, der gør 2C change til noget ganske særligt: Sådan føler vi det alle sammen”.