Nyheder

SAP partner modtager kvalitetsstempel for sine hostingydelser

2C change er netop blevet udnævnt til SAP hostingpartner og slår dermed sit navn fast som en af de få partnere i Danmark, der kan kalde sig ægte full service provider for it-giganten. SAPs certificering er en regulær blåstempling af 2C changes hostingydelser, fordi den betyder, at 2C change lever op til definerede, høje standarder inden for bl.a. sikkerhed, stabilitet, processer og arbejdsgange.

 

Kun ganske få partnere i SAPs netværk kan kalde sig full service providers for it-giganten. 2C change er en af dem.

 

Med den nylige hostingcertificering er 2C change og selskabets mere end 110 ansatte sendt direkte til tops i SAPs ’superliga’, hvor kun de helt store partnere befinder sig – et led i en helt bevidst strategi om at satse helhjertet på netop rollen som full service provider og den fulde løsnings- og ydelsespalet:

 

”Vi har fra start gjort meget for ikke blot at være et konsulenthus af arme og ben. Siden vores etablering har vi konsekvent tilstræbt at bevise vores værd ved bl.a. at kunne vores ting i både dybden og bredden – uanset om det gælder den forretningsmæssige dialog og sparring med kunderne eller den konkrete implementerings- og projektopgave”, indleder Nicolaj Vang Jessen, adm. direktør for 2C change koncernen.

 

”Med SAPs hostingcertificering er vi i dag en ægte leverandør af den fulde og komplette SAP ydelsespalet. For med et specialefelt, der spænder fra rådgivning, projektledelse og implementering over industrispecifikke løsninger til support, undervisning og nu certificerede hostingydelser favner vi 360 grader rundt om SAP på det danske marked”, forklarer direktøren. 

 

”Med et specialefelt, der spænder fra rådgivning, projektledelse og implementering over industrispecifikke løsninger til support, undervisning og nu certificerede hostingydelser favner vi 360 grader rundt om SAP på det danske marked”, siger Nicolaj Vang Jessen, adm. direktør for 2C change koncernen.
   

Med hostingcertificeringen spiser 2C change for alvor kirsebær med de store, og klare differentieringsparametre er derfor en forudsætning for succes. Alligevel ryster koncerndirektøren ikke på hånden:”Selvfølgelig betyder det noget for vores glæde internt, at mindre end et par håndfulde andre lokale SAP partnere er hostingcertificerede, og at vi har passeret dette nåleøje. Men hverken antal eller størrelse har nogen reel betydning for os. Vi baserer først og fremmest vores hostingydelser på nærhed til kunderne i forhold til sprog, rum og kendskab til deres løsning – og derudover på levering af erfaring, best practice og tung kompetence iblandet en god portion fleksibilitet og ligefrem tilgang”, uddyber Nicolaj Vang Jessen.

 

”Certificeringen – og dermed kvalitetsstemplet – fra SAP er danske virksomheders garanti for, at vores hostingydelser lever op til nogle meget skrappe standarder om høj kvalitet inden for blandt andet sikkerhed, stabilitet, processer og arbejdsgange. Noget, som mere end 30 lokalt forankrede organisationer allerede har stiftet nært bekendtskab med, fordi vi har en stor og vidt forgrenet kundebase med både små og store virksomhedsnavne iblandt”, siger Nicolaj Vang Jessen, adm. direktør for 2C change koncernen.

 

Ifølge SAP er it-gigantens certificering ’en garanti for, at opsætning, implementering, opgradering, sikkerhed samt service og support af SAPs løsninger bliver håndteret professionelt efter konceptet best practice’. Målet med at lade en certificeret hostingpartner håndtere en eller flere SAP løsninger er at indfri stigende forventninger til driftsstabilitet, ydeevne og effektivitet – og samtidig frigøre kundernes egne kompetencer og ressourcer til andre formål.

 

En SAP hostingpartner tilbyder virksomheder assistance inden for både application management og hosting.

 

 

Yderligere oplysninger kan hentes via kontakt til:

 
Nicolaj Vang Jessen | Adm. direktør | 2C changeM: +45 2543 8808 eller e-mail

Jane Pedersen | Marketingchef | 2C changeM: +45 2543 8880 eller e-mail

 

   

 

 

 


 
 
 
Tilmeld dig 2C change newsletter

Få adgang til produktnyheder, events, faglige artikler og særlige tilbud.

Navn 
E-mail 
Firma 
Titel 
 
2C change er SAP Gold Partner